I den fagdidaktiske forskning til historie har forskere travlt med at finde ud af, hvordan et klassisk humanvidenskabeligt fag som historie kan og bør forholde sig til forestillinger om det antropocæne, herunder de udfordringer som klodens forandringer stiller os, mennesker og samfund, overfor. Denne RADAR-artikel, skrevet af Heidi Eskelund Knudsen, faglig leder HistorieLab, viser små konkrete teksteksempler og lægger op til en posthumanistisk diskussion af udformningen af historiske narrativer til undervisning.

I denne RADAR-artikel ser fagforfatter Pia Sigmund på muligheden for at bruge mundtlig fortælling som en del af den daglige undervisning, og på de mange fordele, for både lærer og elever, der følger med fortællingen. Læs artiklen her.

I denne RADAR-artikel præsenteres en teoretisk funderet model, som pædagoger og lærere kan anvende til at understøtte, at børn fra 4-5 år og op til 9. klasse bruger genstande som afsæt for at udforske fortiden. Derudover indeholder artiklen tre konkrete forløb til, hvordan man i henholdsvis børnehaven, indskolingen og udskolingen kan inddrage genstande for at facilitere børns undersøgende læring.

I faget historie er der kun tid til at undervise i en mikroskopisk del af fortiden, som der hele tiden bliver mere og mere af. Så hvad fra fortiden, hvordan og hvorfor skal eleverne lærer faget? Dette uddyber Jens Aage Poulsen i denne RADAR-artikel med overskriften Om at vælge indhold.

En ny påtrængende dagsorden trænger sig på – klimadagsordenen. Hvis vi fortsætter som hidtil, destruerer vi snart vores fælles klode. Hvad skal vi gøre? Og hører ovenstående bekymring til i historiefaget? I denne RADAR-artikel kan du læse om Jens Flemming Pietras bud på at genbesøge kendte danske historiske begivenheder, for at tilføje en ny dimension og synsvinkel som forklaring på begivenheder, forløb og konsekvenser – nemlig en klimasynsvinkel.